Fra verdensmål til hverdagsmål #4 af 7

Bygger på FN’s verdensmål

Camilla Juul Sørensen og Hanne Kræn er byudviklere hos A. Enggaard. Foto: Lene Høg

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. Denne gang gælder det entreprenørfirmaet A. Enggaard, som er med til at præge de rammer, vi bor i – f.eks. på den kommende Stigsborg Havnefront.

Aalborg er under forandring. Havnefronten forvandles fra industri til bolig- og oplevelsesområde, byens gamle fabriksgrunde ombygges til nye formål, og i Nørresundby skyder en helt ny bydel op. A. Enggaard er involveret i mange af de projekter, og i planlægningen af Stigsborg Havnefront har FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling været i spil lige fra starten.

Camilla Juul Sørensen og Hanne Kræn er bylivsudviklere hos A. Enggaard. De har arbejdet systematisk med at indarbejde verdensmålene i det nye byudviklingsprojekt, som A. Enggaard er en del af sammen med Aalborg Kommune og PFA Ejendomme. Selvom Stigsborg Havnefront endnu kun er en bar mark, har udviklingsselskabet Stigsborg P/S og A. Enggaard allerede udpeget 12 af FN’s 17 verdensmål som indsatser for bæredygtigt arbejde i den nye bydel, fortæller de to bylivsudviklere.

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder A. Enggaard med på Stigsborg Havnefront-projektet?

– Vi arbejder med 12 hovedmål og herunder med mange delmål. F.eks. mål 11(Bæredygtige byer og lokalsamfund), hvor vi har prioriterede indsatser på tre delmål – og under dem igen har forskellige projekter der tager afsæt i verdensmålene. Delmål 11.3 om inkluderende og bæredygtig byudvikling har affødt projekter om blandede boformer, bæredygtigt byggeri, inddragende byrum, økofællesskaber og et aktivt bylivDe øvrige mål er blandt andet mål 3 (Sundhed og trivsel) og mål 17 (Partnerskaber for handling). De to mål handler for os om at skabe en bydel, hvor idræt, foreningsliv og fælleskab spiller en rolle, og det gør vi i partnerskab med DGI og Aalborg Kommune.

Hvordan arbejder I med målene?

– Fordi projektet er helt nyt, har vi kunnet indtænke målene fra en start. Vi satte os simpelthen ned og gennemgik alle mål og delmål for at vurdere, hvad der var relevant for Stigsborg Havnefront. Sidenhen har vi været i tæt dialog med Aalborg Kommunes Miljø- og Energiforvaltning, entreprenører og anlægsfolk og rådgivere.  Samarbejdet og dialogerne har resulteret i oplægget ”Stigsborg – en bæredygtig og SMART bydel”, der indgår i vores bylivsstrategi for projektet. Strategien er godkendt af Stigsborgs bestyrelse og er tænkt som et dynamisk værktøj mod realiseringen af et bæredygtigt Stigsborg Havnefront.

Har FN’s verdensmål skærpet jeres bevidsthed på noget, I ikke var opmærksomme på før?

– FN’s verdensmål er et rigtig godt værktøj. Med målene sikrer man, at man kommer hele vejen rundt i vurderingen af et projekts bæredygtighed – både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Stigsborg Havnefront har jo en lang projektperiode foran sig og mange forskellige samarbejdspartnere, så det er godt med nogle redskaber til at fastholde fokus undervejs.

Fra verdensmål til hverdagsmål #3 af 7

Grønnere Tankegang

Foto: Tankegang

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. Denne gang gælder det kommunikationsbranchen…

Kommunikationsbureauet Tankegang udformer nogle af de budskaber, vi møder i hverdagen – på tryk, digitalt eller i bybilledet. Bureauet løser opgaver for danske kommuner og forsyningsselskaber om alt fra borgerinddragelse til kampagner og medieproduktion. Hvordan kan et kommunikationsbureau arbejde med FN’s verdensmål? Jeg har spurgt partner og produktionschef Lotte Mertz Winther.

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder I med?
– Vi vil udvikle Tankegang løbende i en mere bæredygtig retning. Dels arbejder vi med vores kunder om flere af verdensmålene – og så har vi internt i huset taget fat på emnet. Det sker på tankegang’sk manér ved at sætte handling bag ordene. Hvert år søsætter vi nye initiativer for at leve op til verdensmålene. Vi har fokus på mål 2 (Stop sult), mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og mål 13 (Klimaindsats).

Hvordan arbejder I med målene?
– I forhold til mål 2 er vi holdt op med at give vingaver og sponsorbidrag. I stedet giver vi pengene til nødhjælp ude i verden. Vi opfordrer medarbejderne til at organisere egne indsamlinger til nødhjælp og giver arbejdstimer til det. Vi giver desuden medarbejderne muligheden for at donere deres julegaver til et godt formål – men det er noget, hver enkelt selv vælger. For at leve op til mål 12 sorterer vi vores affald, vi undgår at købe unødvendige kinesiske varer, vi køber økologiske fødevarer, og så printer vi kun det allermest nødvendige. Vi køber ikke vand på plastflasker – postevand er både bedre, billigere og mere klimavenligt. Og så tager vi madrester med hjem fra køkkenet. Vi er desuden ved at udarbejde retningslinjer for ansvarligt indkøb hos vores underleverandører. Vi arbejder med mål 13 ved at vurdere kritisk, om vi behøver at flyve – og vi køber aflad, hvis vi gør. Vi kører også gerne sammen og opfordrer alle til at benytte deletjenester.

Har FN’s verdensmål skærpet jeres opmærksomhed på noget, I ikke var opmærksomme på før?
– Hos Tankegang har vi jo i mange år arbejdet med miljø og bæredygtighed for vores kunder, så på den måde er det ikke noget nyt. Men vi har fået et større fokus indadtil i huset. Generelt kan man sige, at der er en milliard mennesker, der kan gøre noget – og syv milliarder, der ikke kan. Så vi har et ansvar.

Fra verdensmål til hverdagsmål #2 af 7

Ikke affald, men ressourcer

Foto: AVV

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. 
Denne uge er det affald, der er i fokus…

Affaldsselskabet AVV
Hos AVV betragtes affald som en ressource. Kasserede sofaer får nyt liv som genbrugslæder, nedrevne huse bruges som gamle mursten, vaskemaskiner repareres og får nye ejere. Men ressourcerne hos AVV ligger ikke kun i affaldet, det handler også om mennesker. I projektet Godt gjort opkvalificerer AVV, sammen med områdets jobcentre, mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til at komme videre i deres jobliv. Bæredygtige aktiviteter, der taler lige ind i FN’s verdensmål.

Jeg har stillet direktør Steen Madsen tre spørgsmål om AVV’s arbejde med verdensmålene.

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder I med hos AVV?
– Som udgangspunkt arbejder vi med mål 4 (Kvalitetsuddannelse), mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og mål 17 (Partnerskaber for handling).  Hvordan arbejder I med mål 4, 8, 12 og 17?
– Vi er i gang med en proces, hvor vi sammen med bestyrelse og medarbejdere dykker ned i delmålene for at blive mere konkrete på handlingerne. Delmål 12.5 handler om at udnytte ressourcerne i affaldet bedre ved at genbruge og genanvende materialerne, og det har vi længe arbejdet målrettet henimod både ved at indføre affaldssortering hjemme hos borgerne og ved at upcycle og skabe nye produkter af affald. Det skaber jobs, og dermed bidrager vi også til delmål 8.4 (afkobling af økonomisk vækst fra miljøforringelse) og delmål 8.5 og 8.6 (fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle slags lokale borgere). Når vi sætter praktikforløb i gang for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, så arbejder vi ind i delmål 4.4 som handler om uddannelse og om at opbygge færdigheder og kompetencer til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Mange af vores bæredygtighedstiltag er blevet gjort mulige ved at samarbejde med andre virksomheder og organisationer, og det er det som mål 17.17 handler om; at vejen til en bæredygtig udvikling går gennem øget samarbejde og partnerskab fremfor silotænkning og enerytteri.

Har FN’s verdensmål skærpet jeres opmærksomhed på noget, I ikke var opmærksomme på før?

– Målene stemmer overens med AVV’s arbejde med de tre bundlinjer: miljø, mennesker og økonomi. Det fokus havde vi faktisk, inden vi fik øje på FN’s verdensmål. Men verdensmålene formulerer vores arbejde på en ny og mere konkret måde, og delmålene hjælper os med at få øje på flere muligheder.

Fra verdensmål til hverdagsmål #1 af 7

Stop Spild Af Mad

Foto: Andreas Mikkel Hansen

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de tre samme spørgsmål. 
Jeg starter med noget af det mest vitale og hverdags-nære: det, som vi spiser. Eller rettere sagt: det, som vi ikke spiser…

Stop Spild Af Mad
Foreningen Stop Spild Af Mad har siden 2008 kæmpet utrætteligt for at sætte kampen mod madspild på den danske og internationale dagsorden. Tilgangen er at samarbejde bredt med politikere, erhvervsfolk og forbrugere. Stop Spild Af Mad har på den måde bl.a. motiveret detailhandlen til at arbejde strategisk med initiativer mod madspild og påvirket forbrugernes vaner gennem et massivt mediefokus på madspild. Jeg har stillet Selina Juul, stifter og talskvinde i Stop Spild Af Mad, tre spørgsmål om foreningens arbejde med FN’s verdensmål. 

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder I med hos Stop Spild Af Mad?
– Vi arbejder helt konkret med mål 12.3 – ja, vi har faktisk været med til at opfinde det! I Mål 12.3 hedder, det, at inden 2030 skal det globale madspild pr. indbygger halveres, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder skal reduceres. I 2010 deltog jeg i en konference i EU-parlamentet sammen med en række andre organisationer, hvor vi diskuterede fremtidige løsninger på madspild med politikerne. Resultatet blev ”Joint Declaration Against Food Waste”, der har dannet grundlag for mål 12.3. Stop Spild Af Mad fokuserer kun på mål 12.3, for det rummer alt det vi står for: Kampen mod madspild på globalt plan.

Hvordan arbejder I med mål 12.3?
– Vi gør alt, hvad vi kan, for at skærpe forbrugernes opmærksomhed på madspild – og vi kan se, at det giver resultater. Inden for de seneste seks år er Danmarks madspild mindsket med 14.000 ton eller 8 % på forbruger-siden. Danskerne har virkelig taget budskabet til sig, og vi fortsætter med at sætte initiativer i værk. Vi har særligt fokus på de travle børnefamilier, hvor vi kan se, at spildet er stort. Her er vores budskab: ”før du køber ind i supermarkedet, skal du købe ind i dit køleskab”. Derudover er det også vigtigt at fortsætte arbejdet med at udbrede budskabet internationalt – Stop Spild Af Mad optræder derfor i mange internationale medier, f.eks. CNN og BBC.

Har FN’s verdensmål skærpet jeres opmærksomhed på noget, I ikke var opmærksomme på før?
– Vi glæder os over, at FN har forankret kampen mod madspild i et verdensmål. Siden Stop Spild Af Mad opstod i 2008 er det blevet langt nemmere at få budskabet ud – bl.a. fordi det nu indgår i politiske mål og visioner. Jeg er blevet Champion 12.3., dvs. global ambassadør for FN’s verdensmål 12.3.