Forfatter: Lene Høg

Vejen til grøn omstilling går via indkøbskurven

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdags-emner og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. Denne gang spørger jeg Signe Didde Frese, CSR-direktør i COOP.

COOP Danmark er ikke bare Danmarks 2. største supermarkedskæde med en markedsandel på godt 33 %. Det er også en holdningsbåret virksomhed med udspring i andelsbevægelsen og klare meninger om bæredygtighed. I december 2019 lancerede COOP Danmark sin klimaplan med et ambitiøst mål om CO₂-reduktion fra driftsaktiviteter med 75 % allerede i 2025 – og et mål om at være klimapositive i 2030. COOP lancerer jævnligt konkrete klimatiltag og kommer med opfordringer til politikerne, f.eks. til at forbyde trykte tilbudsaviser. Og for nylig lancerede supermarkedskæden en klimaapp, der beregner klimaaftrykket for forbrugerens køb. Hvordan spiller FN’s Verdensmål ind i COOP Danmarks arbejde med bæredygtighed? Det svarer Signe Didde Frese på her.

Hvilke af FN’s 17 Verdensmål arbejder I med hos COOP?
– COOP har jo arbejdet med ansvarlighed i mange år, og vores tilgang har altid været: Hvilke problemer forårsager vi som virksomhed, og hvordan kan vi bidrage til at løse dem? Jeg plejer at sige, at man kan finde alle verdens udfordringer repræsenteret, når man kigger på varerne i vores butikker: Sundhed, dyrevelfærd, arbejdsforhold og så videre. Derfor skal vi forholde os til dem alle – og i princippet også til alle verdensmålene. Men først og fremmest arbejder vi med Mål 12, Ansvarligt forbrug og produktion, der jo handler om vores kerneydelse. Derudover er bl.a. Mål 15, Livet på land, og Mål 13, Klimaindsats, meget relevante for os.  

Hvordan arbejder I med disse mål?
– Ansvarligt forbrug arbejder vi med på flere planer. Det handler bl.a. om leverandørstyring, krav til vores egne varemærker, nedbringelse af madspild og krav til fødevaresikkerhed. Og så har vi siden 1979 haft en lang række tilbud til landets skoler om undervisning i bl.a. økologi og dyrevelfærd. Vi har en ambition om, at børn skal blive bedre til at lave mad end deres forældre, og det arbejder vi for med skoletilbuddet GoCook, der også handler om at vide, hvor maden kommer fra, og hvordan råvarerne er produceret.
 
Livet på land beskytter vi via vores indsats for at fremme dyrevelfærd og økologi og bl.a. forsøge at reducere anvendelsen af pesticider i dyrkning af frugt og grønt mest muligt. Klimaindsatsen hos COOP går dels på at opnå at lavere klimaaftryk af vores egen drift – vi har en ambitiøs energistrategi, hvor vi vil øge udnyttelsen af overskudsvarme og solenergi. Og så vil vi øge forbrugernes opmærksomhed på emnet. Derfor har vi netop lanceret vores nye app, Mit klimaaftryk, hvor man kan aflæse klimaaftrykket for de varegrupper man køber, følge udviklingen uge for uge og få tips til vaneændringer. Hos COOP benytter vi i øvrigt det internationalt forankrede redskab ”science based targets” i arbejdet med vores klimamål.

Har FN’s Verdensmål skærpet jeres opmærksomhed på noget, I ikke var opmærksomme på før?
– Vi er nok for ”moden” en virksomhed til, at FN’s Verdensmål har gjort en egentlig forskel for vores adfærd. Men når det er sagt, så er det fantastisk, at vi i verdenssamfundet kan blive enige om målene og nu har fået et fælles sprog. Det kan vi jo høre på udmeldingerne fra verdens topledere, og vi mærker det f.eks. på vores leverandører. Det er godt at opleve, at det, vi har sagt gennem lang tid, nu bliver realiseret. Læs mere om COOP’s klimastrategi her: https://ansvarlighed.coop.dk/hjertesager/klima/

Holdbare havemøbler gennem årtier

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. Denne gang spørger jeg en virksomhed, som har arbejdet med bæredygtighed – og et bæredygtigt produkt – i mange år: Møbel- og interiørfirmaet Skagerak, som bl.a. fremstiller holdbare havemøbler.

Pionér på bæredygtighedsområdet
Det familieejede firma med rødder i Aalborg har eksisteret siden 1976. Skagerak hed oprindeligt Trip Trap, men skiftede i 2016 til sit nuværende navn. Firmaet har arbejdet med bæredygtighed i årtier og bl.a. tiltrådt brancheforeningen BSCI’s Code of Conduct, der definerer Skageraks principper for samarbejde med leverandører. Principperne handler bl.a. om rimelige arbejdstider, forbedret sundhed og forbud mod børnearbejde – vigtige indsatsområder for et firma som Skagerak, der får leveret størstedelen af sin råvare, træ, fra udlandet. Skagerak er desuden, som en ud af blot 15 danske virksomheder, certificeret efter den internationale standard B Corp. B Corp tildeles virksomheder, som balancerer bæredygtighed og profit i deres forretning og helt konkret forpligter sig i deres vedtægter til at blive målt på det. Og så arbejder Skagerak med FN’s Verdensmål, der favner firmaets mange indsatser inden for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.        

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder Skagerak med?
Vi er jo en produktionsvirksomhed, så det vigtigste mål for os er mål 12, Ansvarligt forbrug og produktion. Vi samarbejder med forskellige eksterne fabrikker rundt om i verden, og det fører automatisk til, at vi også arbejder med – eller får en indflydelse på – mål 1 (Afskaf fattigdom), 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst) og 13 (Klimaindsats). For os er FN’s Verdensmål dog ikke et enkeltstående fokusområde, men en del af forretningen og måden at drive virksomhed på.

Hvordan arbejder I med målene?
Man skal være bevidst om, at FN’s Verdensmål ikke er en klassificering som f.eks. FSC, hvor man som virksomhed bliver tjekket jævnligt på nogle definerede målepunkter. Arbejdet med verdensmålene handler om, at man som virksomhed har lyst til at gøre en positiv forskel – det skal ikke være noget, man ”opfinder” eller trækker ned over sin forretning. Når man har krattet lidt i overfladen på målene, kan man gå videre ned og se, hvad der ligger af muligheder i arbejdet med dem.

Når vi f.eks. siger, at vi arbejder med Mål 1, handler det om, at vi samarbejder med lande, der vitterligt er fattige, f.eks. Vietnam. Når vi arbejder der, er vi derfor med til at påvirke det enkelte individ og dets muligheder for at skabe sig en bedre tilværelse. Vi arbejder i en del af verden, hvor det giver mening at tale om verdensmålene som noget, der har en påvirkning på tværs af landegrænser.

Har FN’s verdensmål skærpet Skageraks bevidsthed på noget, I ikke var opmærksomme på før?
Egentlig ikke. Det er sådan set primært et fælles sprog der gør, at vi nemmere kan kommunikere med andre om bæredygtighed. Men dét er så også en stor fordel, og på globalt plan kan man jo se, at alle lige fra skolebørn til politikere bruger og forstår verdensmålene.

IKEA arbejder lokalt med det globale

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. Denne gang har jeg fokus på bolig & møbler og besøger IKEA Aalborg.

”Når man er stærk, skal man også være sød,” siger en berømt svensker. Ordene stammer fra Pippi Langstrømpe, men de kunne godt være sagt af IKEA. Den svenske møbelkæde fyldte i 2018 75 år, har i dag 393 butikker i 48 lande og beskæftiger mere end 100.000 mennesker. Koncernen er bevidst om, at sådan en størrelse fører et miljømæssigt og socialt ansvar med sig. Derfor har IKEA gennem mange år arbejdet med bæredygtighed. Sidste år lancerede koncernen bæredygtighedsstrategien ”People & Planet Positive” med de tre fokusområder ”sundhed”, ”cirkulær økonomi” og ”lighed”. Fokusområder, der spiller ind i de 17 verdensmål og udmønter sig i handlinger som at reducere udledningen af drivhusgasser drastisk i hele produktionskæden og sikre, at alt træ kommer fra bæredygtige kilder.

Men også lokalt arbejder IKEA med udfordringerne, og her bliver det for alvor nærværende for os som forbrugere. Jeg har derfor stillet spørgsmålene om FN’s verdensmål til Jette Sveistrup og Stine Sofussen hos IKEA Aalborg.   

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder IKEA Aalborg med?

– Vi arbejder med bæredygtighed på mange måder her i varehuset – sorterer affald og har fokus på at minimere madspild i restauranten. Men skal vi pege på nogle specifikke verdensmål, vi arbejder med i øjeblikket, må det blive mål 17 (Partnerskaber), mål 4 (Uddannelse) og mål 14 (Livet i havet).

Hvordan arbejder I med målene?

– Partnerskaber fylder meget i vores bæredygtigheds-arbejde. Vi vil rigtigt gerne involvere børn og unge, og det gør vi bl.a. gennem et samarbejde med Børnenes Kontor. I efterårsferien sidste år gik salget af bøger og spil ubeskåret til Børnenes Kontor, og omkring jul samler vi sammen med kunderne legetøj ind til julehjælp. De seneste tre år har vi også samarbejdet med det socialøkonomiske værksted Råt & Godt, der hjælper unge videre i uddannelsessystemet. Sammen med dem har vi iværksat BYT TIL NYT, hvor kunder kan komme retur med deres gamle IKEA møbel og ombytte det til et værdibevis. Herefter bliver møblerne solgt i Rodebutikken. I seks af årets måneder går det fulde beløb fra salg af BYT TIL NYT-møbler direkte til Råt & Godt.  Vi arrangerer også loppemarked for kunderne sammen med Råt & Godt. Derudover overtager Råt & Godt materialer, som er affald for varehuset men en ressource for dem i værkstedet. Det kan f.eks. være jern og rent træ.

– Uddannelse har vi fokus på i partnerskab med UNICEF. Hver gang en kunde viser sit IKEA Family-kort ved kassen, giver IKEA 25 øre til UNICEF’s arbejde med rettighedsskoler i Danmark. Eleverne undervises i FN’s børnerettigheder, og skolen bygger hverdagen op omkring rettighederne – bl.a. for at komme mobning til livs. Her i området er Vestbjerg Skole og Herningvej Skole en rettighedsskole. Planen er at endnu en skole i området startes op i dette skoleår.

– Vi arbejder med målet Livet i havet ved at sørge for, at de fisk vi bruger i Restauranten, stammer fra ansvarlig produktion. IKEA har været i dialog med globale miljøeksperter for at udvikle standarder for ansvarligt lakseopdræt, der er bedre for både fiskene og miljøet. Lokalt har vi fokus på at udbrede kendskabet til certificeringer og forklare hvad de betyder for vores kunder og os alle sammen.

Har FN’s verdensmål skærpet IKEA’s bevidsthed på noget, I ikke var opmærksomme på før?

– FN’s verdensmål er en god måde at blive bevidst om de mange forskellige sider af bæredygtighed. I den proces har vi hos IKEA Aalborg haft stor gavn af NBE (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling) – de har åbnet vores øjne for, hvordan vi kan arbejde og samarbejde om verdensmålene. Det er også gennem det netværk, vi har mødt mange af vores samarbejdspartnere inden for bæredygtighed.

Bygger på FN’s verdensmål

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. Denne gang gælder det entreprenørfirmaet A. Enggaard, som er med til at præge de rammer, vi bor i – f.eks. på den kommende Stigsborg Havnefront.

Aalborg er under forandring. Havnefronten forvandles fra industri til bolig- og oplevelsesområde, byens gamle fabriksgrunde ombygges til nye formål, og i Nørresundby skyder en helt ny bydel op. A. Enggaard er involveret i mange af de projekter, og i planlægningen af Stigsborg Havnefront har FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling været i spil lige fra starten.

Camilla Juul Sørensen og Hanne Kræn er bylivsudviklere hos A. Enggaard. De har arbejdet systematisk med at indarbejde verdensmålene i det nye byudviklingsprojekt, som A. Enggaard er en del af sammen med Aalborg Kommune og PFA Ejendomme. Selvom Stigsborg Havnefront endnu kun er en bar mark, har udviklingsselskabet Stigsborg P/S og A. Enggaard allerede udpeget 12 af FN’s 17 verdensmål som indsatser for bæredygtigt arbejde i den nye bydel, fortæller de to bylivsudviklere.

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder A. Enggaard med på Stigsborg Havnefront-projektet?

– Vi arbejder med 12 hovedmål og herunder med mange delmål. F.eks. mål 11(Bæredygtige byer og lokalsamfund), hvor vi har prioriterede indsatser på tre delmål – og under dem igen har forskellige projekter der tager afsæt i verdensmålene. Delmål 11.3 om inkluderende og bæredygtig byudvikling har affødt projekter om blandede boformer, bæredygtigt byggeri, inddragende byrum, økofællesskaber og et aktivt byliv. De øvrige mål er blandt andet mål 3 (Sundhed og trivsel) og mål 17 (Partnerskaber for handling). De to mål handler for os om at skabe en bydel, hvor idræt, foreningsliv og fælleskab spiller en rolle, og det gør vi i partnerskab med DGI og Aalborg Kommune.

Hvordan arbejder I med målene?

– Fordi projektet er helt nyt, har vi kunnet indtænke målene fra en start. Vi satte os simpelthen ned og gennemgik alle mål og delmål for at vurdere, hvad der var relevant for Stigsborg Havnefront. Sidenhen har vi været i tæt dialog med Aalborg Kommunes Miljø- og Energiforvaltning, entreprenører og anlægsfolk og rådgivere.  Samarbejdet og dialogerne har resulteret i oplægget ”Stigsborg – en bæredygtig og SMART bydel”, der indgår i vores bylivsstrategi for projektet. Strategien er godkendt af Stigsborgs bestyrelse og er tænkt som et dynamisk værktøj mod realiseringen af et bæredygtigt Stigsborg Havnefront.

Har FN’s verdensmål skærpet jeres bevidsthed på noget, I ikke var opmærksomme på før?

– FN’s verdensmål er et rigtig godt værktøj. Med målene sikrer man, at man kommer hele vejen rundt i vurderingen af et projekts bæredygtighed – både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Stigsborg Havnefront har jo en lang projektperiode foran sig og mange forskellige samarbejdspartnere, så det er godt med nogle redskaber til at fastholde fokus undervejs.

Ikke affald, men ressourcer

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. 
Denne uge er det affald, der er i fokus…

Affaldsselskabet AVV
Hos AVV betragtes affald som en ressource. Kasserede sofaer får nyt liv som genbrugslæder, nedrevne huse bruges som gamle mursten, vaskemaskiner repareres og får nye ejere. Men ressourcerne hos AVV ligger ikke kun i affaldet, det handler også om mennesker. I projektet Godt gjort opkvalificerer AVV, sammen med områdets jobcentre, mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til at komme videre i deres jobliv. Bæredygtige aktiviteter, der taler lige ind i FN’s verdensmål.

Jeg har stillet direktør Steen Madsen tre spørgsmål om AVV’s arbejde med verdensmålene.

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder I med hos AVV?
– Som udgangspunkt arbejder vi med mål 4 (Kvalitetsuddannelse), mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og mål 17 (Partnerskaber for handling).  Hvordan arbejder I med mål 4, 8, 12 og 17?
– Vi er i gang med en proces, hvor vi sammen med bestyrelse og medarbejdere dykker ned i delmålene for at blive mere konkrete på handlingerne. Delmål 12.5 handler om at udnytte ressourcerne i affaldet bedre ved at genbruge og genanvende materialerne, og det har vi længe arbejdet målrettet henimod både ved at indføre affaldssortering hjemme hos borgerne og ved at upcycle og skabe nye produkter af affald. Det skaber jobs, og dermed bidrager vi også til delmål 8.4 (afkobling af økonomisk vækst fra miljøforringelse) og delmål 8.5 og 8.6 (fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle slags lokale borgere). Når vi sætter praktikforløb i gang for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, så arbejder vi ind i delmål 4.4 som handler om uddannelse og om at opbygge færdigheder og kompetencer til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Mange af vores bæredygtighedstiltag er blevet gjort mulige ved at samarbejde med andre virksomheder og organisationer, og det er det som mål 17.17 handler om; at vejen til en bæredygtig udvikling går gennem øget samarbejde og partnerskab fremfor silotænkning og enerytteri.

Har FN’s verdensmål skærpet jeres opmærksomhed på noget, I ikke var opmærksomme på før?
– Målene stemmer overens med AVV’s arbejde med de tre bundlinjer: miljø, mennesker og økonomi. Det fokus havde vi faktisk, inden vi fik øje på FN’s verdensmål. Men verdensmålene formulerer vores arbejde på en ny og mere konkret måde, og delmålene hjælper os med at få øje på flere muligheder.

Stop Spild Af Mad

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de tre samme spørgsmål. 
Jeg starter med noget af det mest vitale og hverdags-nære: det, som vi spiser. Eller rettere sagt: det, som vi ikke spiser…

Stop Spild Af Mad
Foreningen Stop Spild Af Mad har siden 2008 kæmpet utrætteligt for at sætte kampen mod madspild på den danske og internationale dagsorden. Tilgangen er at samarbejde bredt med politikere, erhvervsfolk og forbrugere. Stop Spild Af Mad har på den måde bl.a. motiveret detailhandlen til at arbejde strategisk med initiativer mod madspild og påvirket forbrugernes vaner gennem et massivt mediefokus på madspild. Jeg har stillet Selina Juul, stifter og talskvinde i Stop Spild Af Mad, tre spørgsmål om foreningens arbejde med FN’s verdensmål. 

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder I med hos Stop Spild Af Mad?
– Vi arbejder helt konkret med mål 12.3 – ja, vi har faktisk været med til at opfinde det! I Mål 12.3 hedder, det, at inden 2030 skal det globale madspild pr. indbygger halveres, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder skal reduceres. I 2010 deltog jeg i en konference i EU-parlamentet sammen med en række andre organisationer, hvor vi diskuterede fremtidige løsninger på madspild med politikerne. Resultatet blev ”Joint Declaration Against Food Waste”, der har dannet grundlag for mål 12.3. Stop Spild Af Mad fokuserer kun på mål 12.3, for det rummer alt det vi står for: Kampen mod madspild på globalt plan.

Hvordan arbejder I med mål 12.3?
– Vi gør alt, hvad vi kan, for at skærpe forbrugernes opmærksomhed på madspild – og vi kan se, at det giver resultater. Inden for de seneste seks år er Danmarks madspild mindsket med 14.000 ton eller 8 % på forbruger-siden. Danskerne har virkelig taget budskabet til sig, og vi fortsætter med at sætte initiativer i værk. Vi har særligt fokus på de travle børnefamilier, hvor vi kan se, at spildet er stort. Her er vores budskab: ”før du køber ind i supermarkedet, skal du købe ind i dit køleskab”. Derudover er det også vigtigt at fortsætte arbejdet med at udbrede budskabet internationalt – Stop Spild Af Mad optræder derfor i mange internationale medier, f.eks. CNN og BBC.

Har FN’s verdensmål skærpet jeres opmærksomhed på noget, I ikke var opmærksomme på før?
– Vi glæder os over, at FN har forankret kampen mod madspild i et verdensmål. Siden Stop Spild Af Mad opstod i 2008 er det blevet langt nemmere at få budskabet ud – bl.a. fordi det nu indgår i politiske mål og visioner. Jeg er blevet Champion 12.3., dvs. global ambassadør for FN’s verdensmål 12.3.