Måned: juni 2020

Vejen til grøn omstilling går via indkøbskurven

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdags-emner og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. Denne gang spørger jeg Signe Didde Frese, CSR-direktør i COOP.

COOP Danmark er ikke bare Danmarks 2. største supermarkedskæde med en markedsandel på godt 33 %. Det er også en holdningsbåret virksomhed med udspring i andelsbevægelsen og klare meninger om bæredygtighed. I december 2019 lancerede COOP Danmark sin klimaplan med et ambitiøst mål om CO₂-reduktion fra driftsaktiviteter med 75 % allerede i 2025 – og et mål om at være klimapositive i 2030. COOP lancerer jævnligt konkrete klimatiltag og kommer med opfordringer til politikerne, f.eks. til at forbyde trykte tilbudsaviser. Og for nylig lancerede supermarkedskæden en klimaapp, der beregner klimaaftrykket for forbrugerens køb. Hvordan spiller FN’s Verdensmål ind i COOP Danmarks arbejde med bæredygtighed? Det svarer Signe Didde Frese på her.

Hvilke af FN’s 17 Verdensmål arbejder I med hos COOP?
– COOP har jo arbejdet med ansvarlighed i mange år, og vores tilgang har altid været: Hvilke problemer forårsager vi som virksomhed, og hvordan kan vi bidrage til at løse dem? Jeg plejer at sige, at man kan finde alle verdens udfordringer repræsenteret, når man kigger på varerne i vores butikker: Sundhed, dyrevelfærd, arbejdsforhold og så videre. Derfor skal vi forholde os til dem alle – og i princippet også til alle verdensmålene. Men først og fremmest arbejder vi med Mål 12, Ansvarligt forbrug og produktion, der jo handler om vores kerneydelse. Derudover er bl.a. Mål 15, Livet på land, og Mål 13, Klimaindsats, meget relevante for os.  

Hvordan arbejder I med disse mål?
– Ansvarligt forbrug arbejder vi med på flere planer. Det handler bl.a. om leverandørstyring, krav til vores egne varemærker, nedbringelse af madspild og krav til fødevaresikkerhed. Og så har vi siden 1979 haft en lang række tilbud til landets skoler om undervisning i bl.a. økologi og dyrevelfærd. Vi har en ambition om, at børn skal blive bedre til at lave mad end deres forældre, og det arbejder vi for med skoletilbuddet GoCook, der også handler om at vide, hvor maden kommer fra, og hvordan råvarerne er produceret.
 
Livet på land beskytter vi via vores indsats for at fremme dyrevelfærd og økologi og bl.a. forsøge at reducere anvendelsen af pesticider i dyrkning af frugt og grønt mest muligt. Klimaindsatsen hos COOP går dels på at opnå at lavere klimaaftryk af vores egen drift – vi har en ambitiøs energistrategi, hvor vi vil øge udnyttelsen af overskudsvarme og solenergi. Og så vil vi øge forbrugernes opmærksomhed på emnet. Derfor har vi netop lanceret vores nye app, Mit klimaaftryk, hvor man kan aflæse klimaaftrykket for de varegrupper man køber, følge udviklingen uge for uge og få tips til vaneændringer. Hos COOP benytter vi i øvrigt det internationalt forankrede redskab ”science based targets” i arbejdet med vores klimamål.

Har FN’s Verdensmål skærpet jeres opmærksomhed på noget, I ikke var opmærksomme på før?
– Vi er nok for ”moden” en virksomhed til, at FN’s Verdensmål har gjort en egentlig forskel for vores adfærd. Men når det er sagt, så er det fantastisk, at vi i verdenssamfundet kan blive enige om målene og nu har fået et fælles sprog. Det kan vi jo høre på udmeldingerne fra verdens topledere, og vi mærker det f.eks. på vores leverandører. Det er godt at opleve, at det, vi har sagt gennem lang tid, nu bliver realiseret. Læs mere om COOP’s klimastrategi her: https://ansvarlighed.coop.dk/hjertesager/klima/

Holdbare havemøbler gennem årtier

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. Denne gang spørger jeg en virksomhed, som har arbejdet med bæredygtighed – og et bæredygtigt produkt – i mange år: Møbel- og interiørfirmaet Skagerak, som bl.a. fremstiller holdbare havemøbler.

Pionér på bæredygtighedsområdet
Det familieejede firma med rødder i Aalborg har eksisteret siden 1976. Skagerak hed oprindeligt Trip Trap, men skiftede i 2016 til sit nuværende navn. Firmaet har arbejdet med bæredygtighed i årtier og bl.a. tiltrådt brancheforeningen BSCI’s Code of Conduct, der definerer Skageraks principper for samarbejde med leverandører. Principperne handler bl.a. om rimelige arbejdstider, forbedret sundhed og forbud mod børnearbejde – vigtige indsatsområder for et firma som Skagerak, der får leveret størstedelen af sin råvare, træ, fra udlandet. Skagerak er desuden, som en ud af blot 15 danske virksomheder, certificeret efter den internationale standard B Corp. B Corp tildeles virksomheder, som balancerer bæredygtighed og profit i deres forretning og helt konkret forpligter sig i deres vedtægter til at blive målt på det. Og så arbejder Skagerak med FN’s Verdensmål, der favner firmaets mange indsatser inden for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.        

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder Skagerak med?
Vi er jo en produktionsvirksomhed, så det vigtigste mål for os er mål 12, Ansvarligt forbrug og produktion. Vi samarbejder med forskellige eksterne fabrikker rundt om i verden, og det fører automatisk til, at vi også arbejder med – eller får en indflydelse på – mål 1 (Afskaf fattigdom), 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst) og 13 (Klimaindsats). For os er FN’s Verdensmål dog ikke et enkeltstående fokusområde, men en del af forretningen og måden at drive virksomhed på.

Hvordan arbejder I med målene?
Man skal være bevidst om, at FN’s Verdensmål ikke er en klassificering som f.eks. FSC, hvor man som virksomhed bliver tjekket jævnligt på nogle definerede målepunkter. Arbejdet med verdensmålene handler om, at man som virksomhed har lyst til at gøre en positiv forskel – det skal ikke være noget, man ”opfinder” eller trækker ned over sin forretning. Når man har krattet lidt i overfladen på målene, kan man gå videre ned og se, hvad der ligger af muligheder i arbejdet med dem.

Når vi f.eks. siger, at vi arbejder med Mål 1, handler det om, at vi samarbejder med lande, der vitterligt er fattige, f.eks. Vietnam. Når vi arbejder der, er vi derfor med til at påvirke det enkelte individ og dets muligheder for at skabe sig en bedre tilværelse. Vi arbejder i en del af verden, hvor det giver mening at tale om verdensmålene som noget, der har en påvirkning på tværs af landegrænser.

Har FN’s verdensmål skærpet Skageraks bevidsthed på noget, I ikke var opmærksomme på før?
Egentlig ikke. Det er sådan set primært et fælles sprog der gør, at vi nemmere kan kommunikere med andre om bæredygtighed. Men dét er så også en stor fordel, og på globalt plan kan man jo se, at alle lige fra skolebørn til politikere bruger og forstår verdensmålene.