Fra verdensmål til hverdagsmål #6 af 7

Holdbare havemøbler gennem årtier

FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed globalt og lokalt. Men hvordan påvirker målene vores hverdag? Og hvordan arbejder forskellige virksomheder eller organisationer helt konkret med emnet? Jeg zoomer ind på syv hverdagssituationer og syv forskellige virksomheder/organisationer, der arbejder ud fra verdensmålene. Hver virksomhed eller organisation svarer på de samme tre spørgsmål. Denne gang spørger jeg en virksomhed, som har arbejdet med bæredygtighed – og et bæredygtigt produkt – i mange år: Møbel- og interiørfirmaet Skagerak, som bl.a. fremstiller holdbare havemøbler.

Pionér på bæredygtighedsområdet
Det familieejede firma med rødder i Aalborg har eksisteret siden 1976. Skagerak hed oprindeligt Trip Trap, men skiftede i 2016 til sit nuværende navn. Firmaet har arbejdet med bæredygtighed i årtier og bl.a. tiltrådt brancheforeningen BSCI’s Code of Conduct, der definerer Skageraks principper for samarbejde med leverandører. Principperne handler bl.a. om rimelige arbejdstider, forbedret sundhed og forbud mod børnearbejde – vigtige indsatsområder for et firma som Skagerak, der får leveret størstedelen af sin råvare, træ, fra udlandet. Skagerak er desuden, som en ud af blot 15 danske virksomheder, certificeret efter den internationale standard B Corp. B Corp tildeles virksomheder, som balancerer bæredygtighed og profit i deres forretning og helt konkret forpligter sig i deres vedtægter til at blive målt på det. Og så arbejder Skagerak med FN’s Verdensmål, der favner firmaets mange indsatser inden for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.        

Hvilke af FN’s 17 verdensmål arbejder Skagerak med?
Vi er jo en produktionsvirksomhed, så det vigtigste mål for os er mål 12, Ansvarligt forbrug og produktion. Vi samarbejder med forskellige eksterne fabrikker rundt om i verden, og det fører automatisk til, at vi også arbejder med – eller får en indflydelse på – mål 1 (Afskaf fattigdom), 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst) og 13 (Klimaindsats). For os er FN’s Verdensmål dog ikke et enkeltstående fokusområde, men en del af forretningen og måden at drive virksomhed på.

Hvordan arbejder I med målene?
Man skal være bevidst om, at FN’s Verdensmål ikke er en klassificering som f.eks. FSC, hvor man som virksomhed bliver tjekket jævnligt på nogle definerede målepunkter. Arbejdet med verdensmålene handler om, at man som virksomhed har lyst til at gøre en positiv forskel – det skal ikke være noget, man ”opfinder” eller trækker ned over sin forretning. Når man har krattet lidt i overfladen på målene, kan man gå videre ned og se, hvad der ligger af muligheder i arbejdet med dem.

Når vi f.eks. siger, at vi arbejder med Mål 1, handler det om, at vi samarbejder med lande, der vitterligt er fattige, f.eks. Vietnam. Når vi arbejder der, er vi derfor med til at påvirke det enkelte individ og dets muligheder for at skabe sig en bedre tilværelse. Vi arbejder i en del af verden, hvor det giver mening at tale om verdensmålene som noget, der har en påvirkning på tværs af landegrænser.

Har FN’s verdensmål skærpet Skageraks bevidsthed på noget, I ikke var opmærksomme på før?
Egentlig ikke. Det er sådan set primært et fælles sprog der gør, at vi nemmere kan kommunikere med andre om bæredygtighed. Men dét er så også en stor fordel, og på globalt plan kan man jo se, at alle lige fra skolebørn til politikere bruger og forstår verdensmålene.