|
Legeplads og business lounge
Hvilke elementer skaber din virtuelle profil? Har det konsekvenser, hvad du lægger på nettet? Og hvorfor bruger vi overhovedet tid på at netværke på LinkedIn eller Facebook? Jeg tog på kursus på en gammel skole i Stubbekøbing og fik skærpet min interesse for de virtuelle muligheder.
Kurset foregik hos journalist og foredragsholder Abelone Glahn og handlede om at arbejde målrettet med sin profil på nettet. Abelone Glahn har skrevet en god og instruktiv bog om emnet, som du kan læse om i dette nyhedsbrevs anden artikel ”Plej dit virtuelle håndtryk”. Den gamle skole, hvor kurset foregik, er kursussted og bopæl for Abelone Glahn og hendes musiker-mand Peter Abrahamsen, som under kurset lavede lækker cajun-mad til os deltagere. Men det er en helt anden historie, som du kan læse mere om på www.amedia.dk
Et vigtigt udbytte af kurset for mig var at blive opmærksom på, hvordan jeg selv og min virksomhed ”så ud” på nettet. En øvelse på kurset var nemlig at søge sig selv på Google. Hvis man gør det, vil man formentlig overraskes over, at ikke bare det, man selv har skrevet og lagt på nettet, f.eks. ens egen hjemmeside, dukker op. Google viser også indlæg, man har leveret til andres blogs eller i debatfora, profilsider på LinkedIn eller Facebook eller artikler, man har skrevet for mange år tilbage. En vigtig lære af den erkendelse er for det første, at det kan betale sig at være aktiv på nettet, hvis du vil findes nemt af kommende kunder, for jo flere blogs, netværk, diskussioner osv. du deltager i, jo flere visninger kommer der på Google. For det andet bør du notere dig, at nettet husker alt og opbevarer det mange år ud i fremtiden – også hvis du optræder i beruset tilstand på You Tube eller har rettet et vredt personangreb på nogen på en blog.
Relevant for jobsøgningen
Denne problematik er tema i maj-nummeret af FDB-bladet Samvirke. Under overskriften ”Det digitale spejlbillede” har bladet researchet og bl.a. fundet frem til, hvordan oplysninger på nettet kan påvirke din jobsøgning.
Samvirke har gennemført en undersøgelse blandt rekrutteringsfirmaer i Danmark og kan herudfra konstatere, at seks ud af ti rekrutteringsfirmaer søger oplysninger om jobansøgere på nettet. Hver tiende af dem har fravalgt en kandidat på baggrund af det, de fandt. Undersøgelsen viser, at jo højere en stilling, der er tale om, jo mere information søger rekrutteringsfirmaet typisk på nettet. Interviews med rekrutteringsfirmaerne viser dog også, at det ikke er de pinlige feriebilleder fra Ibiza, kommende arbejdsgivere hæfter sig ved. Det er snarere fritidsinteresser, der kan være relevante for jobbet – f.eks. om jobkandidaten spiller golf og dermed kan have et relevant businessnetværk. Eller om vedkommende er engageret i lokalpolitik, men ikke har oplyst det på sit cv. I sidstnævnte tilfælde blev en jobkandidat faktisk, ifølge Samvirkes undersøgelse, fravalgt – ikke pga. partifarven, men fordi det virkede uærligt ikke at fortælle om det politiske engagement i sin ansøgning.
Arto for voksne
Da teenage-mødestedet Arto vandt udbredelse på nettet for cirka 10 år siden, var flere forældre forargede eller forskrækkede. Forargede, fordi de unge tilsyneladende brugte masser af tid på at hænge foran Arto – forskrækkede, fordi de frygtede personlighedsspaltning eller misbrug som følge af denne ”fiktive” verden, hvor de unge skaber deres egen profil i cyberspace. Sidstnævnte dukker desværre også af og til op som en bekræftet mistanke, senest i Ekstra Bladets nyligt optrævlede pædofilisag. Den slags sager skal dog ses i perspektiv af Artos tusindvis af daglige, glade og ”uskadte” brugere. Og de voksnes brug af virtuelle netværk har mange fællestræk med de unges brug af f.eks. Arto. Det konstaterer forsker Malene Charlotte Larsen, som har skrevet phD om de unge og Arto og i artiklen ”Hvorfor fænger Facebook?” (på www.kommunikationsforum.dk) trækker en række paralleller til voksnes brug af Facebook.
Malene Charlotte Larsen skriver i sin artikel:
”Facebook er et bevis på, at vi voksne styres af nøjagtig de samme grundlæggende sociale behov, som når de unge bruger Arto, MySpace eller lignende sociale netværk. Vi voksne vil også have mange links på vores vennelister. Vi drages af den konstante tilstedeværelse, som Facebook giver os mulighed for. Og vi elsker at lure, snage og sladre. Derfor fascinerer Facebook.”
Hun opstiller 10 mekanismer, som hun mener gør sig gældende for vores fascination af Facebook – og for de unges fascination af f.eks. Arto:
At have mange venner
At forlænge hverdagen virtuelt
At skabe overblik over vennekredsen
At ”stjæle” venner, dvs. få nye venner via sine venners netværk
At være konstant på
At vide, vi ikke er alene
At være sociale uden at være sammen
At lure, snage og sladre
At give et virtuelt skulderklap
At udnytte vores "slumrende tilknytninger"
Nu ved jeg ikke, hvordan du har det, men jeg kan sagtens genkende mig selv i flere af de punkter, Malene Charlotte Larsen nævner. Muligheden for at være sociale uden af være sammen er f.eks. meget praktisk, hvis ens gode venner bor langt væk i hverdagen. Og det er da en herlig chance for at snage, at man kan finde gamle bekendtskabers profiler på nettet og tjekke op på, hvor de nu befinder sig i verden.
Nye projektpartnere på LinkedIn
Jeg er selv medlem af netværkene Facebook, LinkedIn og Plaxo, og mine medlemskaber skyldes egentlig bare, at jeg – som det nok er tilfældet for så mange – er blevet inviteret. Nu er jeg typen, som er ualmindeligt dårlig til at dyrke rekreative aktiviteter som computerspil og netsurf for sjov. Derfor føler jeg mig langt mere tiltalt af business-netværket LinkedIn end af det sociale Facebook. Mine kontakter på LinkedIn er primært folk, jeg har mødt i min tid som selvstændig, og som jeg gerne vil følge og blive inspireret af. Jeg er glad for at blive informeret, når de skifter arbejde eller får nye kontakter, som jeg måske også gerne vil lære at kende. En enkelt, konkret kommunikationsopgave har mit medlemskab på LinkedIn også kastet af sig, men primært har jeg oplevet netværket som min virtuelle visitkort-holder – en business lounge, hvor jeg kan gå ind og måske finde nye projektpartnere.
For at afprøve netværkets effektivitet og lave min egen lille feltundersøgelse af emnet, kastede jeg for nylig et spørgsmål ud via LinkedIns Question/Answers-funktion. På spørgsmålet om, hvilket udbytte de fik af netværk som LinkedIn, Facebook, Kommunikationsforum m.v. sendte omkring 75% af mine netværkskontakter mig svar (ofte endda lange, uddybende svar, der overskred LinkedIn-svarfeltets begrænsning på karakterer og derfor måtte sendes separat). Forespørgslen overbeviste mig om, at LinkedIn er et fint forum at sende spørgsmål og overvejelser ud i. Og så gav den mig en pejling på, at mine kontakter primært bruger de virtuelle netværk til at:
- holde overblik over deres kontakter
- genfinde gamle studie- og soldaterkammerater
- holde sig ajour med de udenbys venner
- pudse profilen af over for kolleger og potentielle kunder
Flere nævnte dog også, at de endnu ikke helt havde opdaget nogen nytte af netværkene. Og her kan man så sige, at jo mere vi hver især bruger netværkene til at knytte kontakter, skabe projektgrupper eller finde samarbejdspartnere, jo mere gavn kan vi få af dem. Og jo bedre bliver vi repræsenteret på Google.
Kilder:
Malene Charlotte Larsen: ”Hvorfor fænger Facebook?”, jan. 2008, www.kommunikationsforum.dk
Bente Schmidt og Lars Aarup: ”Ved du, hvad vi ved om dig?”, maj 2008, Samvirke
Tilbage til nyhedsbrevets forside!
|
